Naveed Baig

Fra fælles bekymring til fælles omsorg

skrevet 15.12.2009 af Naveed Baig

’Klima forandringerne er en lang større trussel mod verden end international terrorisme’.
(Sir David King, chief scientific advisor for Storbritanniens regering)

Siden 1995 har nærmest alle videnskabs folk været enig om at klimaændringer primært er et menneskeskabt fænomen. Det er også fastslået at de lande som mindst har haft med global opvarmning at gøre, vil mærke mest til de negative konsekvenser som den globale opvarmning bringer med sig.

Alle individer har et ansvar for at opbevare vores klode men især troende som tager deres tro alvorligt, har et særlig ansvar. Det er kaldet. Det gælder både klimaet men også miljøet og naturen.(de hænger også sammen) Det er blandt andet denne ’fælles sag’ som giver os en mulighed for at se hvor tæt egentlig religionernes teologi lægger op af hinanden.

I de monoteistiske religioner har man en tanke om at gøre brug af klodens ’gaver’. Umiddelbart kunne det forstås (som nogle kritikere gøre) at der bliver givet grønt lys af Gud til at ’udnytte’ klodens ressourcer ubegrænset. Men sådan skal det ikke forstås. I disse Abrahamitiske religioner er der også et budskab om at modstå overforbrug og ikke føre fordærv på jorden. Det jødiske ’Tikkun olam’ princip ønsker at opretholde jorden optimalt og ’Tzedek’ ønsker et ligeligt og bæredygtig system i verden. I gamle testamente har mennesket et ansvar om at ’kultivere’ Edens have. (Første Mosebog og Salmerne) Biblens budskab om næstekærlighed bliver også brugt som et argument af kristne for at melde sig ind i kampen mod klima forandringerne. Klimaforandringerne vil nemlig i første omgang ramme de fattigste i verden. (som vi desværre også ser)

I koranen er mennesket nævnt som Guds ’forvalter’ på jorden. (Khalifah) Fordi Gud kender menneskets begrænsninger har Gud også tænkt sig at vise konsekvenserne på vores destruktive handlinger:

’Fordærvet er blevet synligt på landjorden og havet gennem det, som menneskenes hånd har begået. Så vil Han lade dem smage noget af det, de har gjort. Måske vender de om!’(Koranen: 30:41)

Selvom de tre monotiestiske religioner ikke har vers i deres respektive hellige skrifter som direkte opfordrer til specifikke handlinger ift. beskyttelse af miljøet, så er principperne sandelig tilstede. Ansvarlighed, retfærdighed, balance og omsorg er nogle af dem. Skikkelser i form af Moses, Jesus og Muhammad (som forbindes til de tre omtalte verdensreligioner) var yderst ydmyg og omsorgsfulde, både overfor andre mennesker, men også overfor kloden og skabelsen i det hele taget. De levet også meget simpelt – selvom de var spirituelle konger.

Religionerne har til sammen en stor styrke som kan udfolde sig positivt hvis der samarbejdes om det som vi har til fælles. Her er der ikke tale om dannelsen af en ny religion men et praksis orienteret samarbejde mellem religionerne som bygger på ideen om fælles omsorg og pleje for kloden.